Elsk Nørresundby 2019

Elsk Nørresundby er et helt nyt lokalt tiltag, startet op i sommeren 2019.
Tiltaget er skabt i et samarbejde mellem Elsk Aalborg og Nordstjernen – Kirke & Kulturcenter i Nørresundby.

Under “Elsk Aalborg ugen” i uge 38, får Nørresundby sin egen lokale dag, som bliver én stor besøgsdag! Her ønsker vi at sætte værdien “gæstfrihed” i fokus. Dette sker ved at folk fra byen, på kryds og tværs, kan besøge hinanden i hjemmene. Vi vil bygge bro mellem ældre og unge, nydanskere og danskere, enlige og børnefamilier!

Vision:
Vi vil gerne prøve at bryde de grænser, der normalt skiller os – så folk kan mødes på tværs af etnicitet og alder. Det vil f.eks. sige, at en dansk børnefamilie kan få besøg af en udenlandsk børnefamilie og at en ung, kvindelig studerende f.eks. kan besøge en ældre dame.
Man kan godt skrive ønsker i sin tilmelding – hvis man f.eks. er enlig forældre og gerne vil have besøg af en børnefamilie, eller er pensionist og gerne ville have besøg af studerende.

Praktisk info:
Når man tilmelder sig, kan man enten tilmelde sig som vært eller som gæst og besøgene foregår i folks egne hjem, hvor man kan spise aftensmad hos værten. Vi matcher folk op til besøgene, udfra de ønsker og oplysninger folk har givet.
I tilmeldingen spørger vi om forskellige, praktiske ting, så vi kan skabe de bedste rammer for besøget. Transport til og fra hjemmene, sørger gæster selv for.
Man behøver kun én tilmelding pr. husstand – man skal blot oplyse hvor mange børn eller voksne i husstanden, der deltager til eventet. Den tilmeldte er så kontaktpersonen.

Der er et fælles mødested, for alle gæster og værter, ved Kvarterets Hus i Nørresundby, før man tager ud i hjemmene. Her bliver man introduceret til hinanden, samt man kan få lidt forfriskning (snacks og drikke) før man tager videre.

Dato: Besøgsdagen er torsdag d. 19 september kl. 17.00-19.30 (besøgene er mellem 17.30 og 19.30)

Mødested: Der er check-in i Kvarterets Hus mellem kl. 17.00-18.00 (for alle værter og gæster) før man tager ud i hjemmene. Her serveres gratis kaffe, thé, snacks mm.
Adressen er: Vangen 83 C, 9400 Nørresundby.

Tilmelding: Ved tilmelding får du en kvittering og senest søndag d. 15 september får gæster og værter nærmere besked om hvem de skal møde, samt geografisk sted for besøget, når tilmeldingerne bliver matchet. (Adresser og navne bliver først udleveret, ved check-in i Kvarterets Hus, når gæster og værter mødes, af hensyn til privatlivets ret.)
Seneste tilmeldingsfrist er onsdag d. 18 september, kl. 12. Så bliver de seneste tilmeldinger (efter d. 15 sep.) matchet sammen.

Kontakt: Ved spørgsmål, rettelser til tilmelding eller lignende, kan du kontakte eventkoordinator for Elsk Nørresundby: Victoria Sisseck, på tlf.: 28 55 79 92, eller på mail: victoria@nordstjernenkirke.dk

Tilmelding

Da begivenheden har været – d. 19 september 2019, er det ikke længere muligt at tilmelde sig.

Men! Vi laver noget nyt til næste år, når der i uge 38 2020, igen er Elsk Aalborg uge, for de forskellige bydele i og nær Aalborg – herunder Nørresundby.

Det kunne dog også ske, at der kom et par enkelte begivenheder eller happenings, i løbet af året – så følg med her på siden eller på Facebook! ;-)

Sponsorer og samarbejdspartnere